En klagesang

Røgsignaler: Uge 19

Glædelig fredag til både ven og fremmed! I dagens røgsignal hører vi en klagesang fra en gammel mand, som i sin forbitrelse må fortælle jer, hvad der rører sig i hans liv.

Inden I får lov at se, hvad Magnus har tryllet frem af papiret og får lov til at læse ugens korte digt, får I lige en anbefaling af den musikalske art:
Et af Amerikas fedeste nutidige countrybands, Natural Child, udgiver snart et nyt album, og jeg synes det er på sin plads, at alle der er interesserede i country og/eller blues gi’r både det og deres bagkatalog et lille lyt. Det spænder fra lækker lapsteel-guitar på numre som “Rounder” til smadret bøllepunk på “Nobody Wants To Party With Me”, der er altså noget for enhver smag!

Men nok om det, her er ugens røgsignal:

og nu på vers:

Hold kæft hvor er jeg træt af dage hvor dagen varer natten lang,
og nu mens jeg har tid til så’n at klage,
så synger jeg en klagesang:
Jeg si’r dig helt fortroligt: jeg er træt,
fortryder jeg igen har grædt
og lover mig selv at det her er sidste gang.
Jeg havde fundet mig en mage og lyttet til et hjertes klang,
men så så jeg mig for helvede tilbage
til sidst jeg følte skabertrang,
til en olivenhud med sprækker, til gamle vinduer der trækker.

Jeg tror jeg starter forfra, denne gang af tvang.

Næste uge skal vi gøre et forsøg på at holde lidt af galden tilbage, vi må se hvordan det ender. So long cowboys and -girls!

Og husk: Rock and Roll don’t mean that you gotta be a son of a bitch!